Ærlig Parfume
Ærlig – Ærligt produceret parfume
Ærlig er ærligt. Hele vejen rundt. For det er parfumer, der er ærligt produceret med et ønske om at skabe et produkt uden unødige allergener og ikke mindst med hensyn til miljøet. Altså parfumer til dig, som gerne vil dufte godt uden brug af skrappe duftstoffer, som kan give dig allergi. Men også til dig, som ikke tåler parfumer. For kvinden bag, Lis Hansen, håber ærligt, at det er parfumer, du kan tåle, selvom du ikke tåler parfumer.
Ærlig parfumer er produceret uden de 26 mest almindelige stoffer, som man mener kan fremkalde allergi. Allergenerne fik Lis kendskab til gennem sit arbejde med hår- og hudplejemidler og besluttede sig for at udvikle parfumer, der ærligt kan bruges uden brug af allergener.
I 2020 stod de første parfumer klar.
I dag har vi fornøjelsen af at præsentere dem for dig.
Ærlig parfume – Økologisk, allergivenlig og bæredygtig
Ærlig er danskproducerede parfumer, der ikke bare dufter godt. De er også ærligt produceret og tager hensyn til allergikere og miljøet. For det er parfumer, der er produceret med 90% økologiske produkter, uden 26 kendte allergener og nå ja… Så er emballagen også gjort så miljøvenlig som muligt, da æsken er produceret af FSC©* godkendt karton uden lim, ligesom etiketten er dansk produceret og fremstillet af sukkerrør.
Men det stopper ikke helt her med fokus på miljøet.
For alt hvad der omhandler ærlig og deres produkter, kommer så vidt muligt enten fra Danmark eller det øvrige Europa. Det gør det med ønsket om at gøre transportvejen så kort som muligt for at sætte så lavt et aftryk som muligt.
Vil du også gerne være mere ærlig? Så prøv en eller flere af parfumerne fra den danske producent, som dufter frisk, godt og nordisk.
Ærlig parfume – 4 skønne og allergivenlige dufte
Kunne du godt tænke dig at dufte godt og allergivenligt på én og samme tid? Så prøv en af de fire skønne dufte, der er produceret af Ærlig. Duftene hedder P1, P2, P3 og P4 og står helt naturligt og ærligt for parfume 1, 2, 3 og 4. Det er fire dufte med fire forskellige noter.
Er du til det friske, feminine og runde, er P1 en rigtig god parfume til dig. For den er med noter af kaffe, koriander, pæoner og ikke mindst hvid musk, der går ind og vækker alle sanserne.
Er du mere til en blød og måske lidt mere sød duft, kan du gå efter P2, der er med noter af jasmin, lychee, vetiver, patchouli og vanilje. Altså en duft, der er dejligt intens men fantastisk blød på samme tid.
En modig kvinde skal selvfølgelig have en modig parfume. Og er det, hvad du er? Så er P3 det perfekte valg for dig. For den er med noter af rose, vanilje og orkide og er derfor lidt mere markant i duften.
Den nyeste på hylderne er P4, der er en varm og krydret duft med et strejf af friskhed. Den er anderledes men lækker med noter af bergamot, mandarin, sweet pea, wall flower og bundnoter af amber og patchouli.
Hvem er du, og hvad er du til? Når du spørger dig selv om dette, finder du frem til, hvad der er den rette Ærlig parfume for dig.
Sådan får du din Ærlig parfume til at holde længst muligt
Gode dufte vil man gerne gemme til særlige lejligheder. Men parfumer er følsomme. Det samme er Ærlig parfumer. Det bedste du kan gøre for at sikre en lang holdbarhed på dine parfumer, er at opbevare dem i æsken i stuetemperatur. De må helst ikke udsættes for sollys, da det får holdbarheden til at falde markant.
I stedet for at opbevare parfumen på badeværelset, kan du med fordel gøre det i garderoben eller på en hylde i soveværelset, da temperaturen i badeværelset veksler meget, når du går i bad og efterfølgende lufter ud.
Du skal gerne kunne forkæle dig selv med en god duft dag ind og dag ud eller til særlige lejligheder med Ærlig parfume. Det kan du, hvis du forkæler den, som du forkæler dig selv.
Ærlig parfume er dermatologisk testet
Når du køber en Ærlig parfume hos os, kan du være sikker på, at du påfører parfume, der tager hensyn til din hud. Alle parfumerne er dermatologisk testet. Det betyder, at parfumerne har været igennem en særlig procedure, som skal være med til at sikre, at de ikke generer huden, når de bliver påført.
Den dermatologiske test er foretaget uafhængigt. Du kan derfor være helt sikker på, at Ærlig parfumer er godkendte parfumer og også må klassificeres som hudvenlige.
Hos Viclara er vi glade for at kunne tilbyde allergivenlige parfumer som en ren forkælelse til sig selv eller en, der fortjener en ekstra god gave. Men selvom de er allergivenlige, skal der naturligvis tages forbehold for individuel sensitivitet eller reaktion for de ingredienser, der er i.
Ærlig har dog gjort deres bedste for at sikre, at du står med så allergivenlig en parfume i hænderne som muligt, uden at du skal gå på kompromis med duften.
Forkæl dig selv eller en anden med en velduftende Ærlig parfume
Forkælelse kender ingen grænser. I hvert fald ikke her hos Viclara, hvor vi meget gerne vil hjælpe dig med at forkæle dig selv eller en, der fortjener det. En Ærlig parfume er en god måde at gøre det på, da den er dansk, bæredygtig, allergivenlig og ikke mindst velduftende.
Vil du gerne give en god og duftende gave, er du velkommen til at shoppe din favorit her på shoppen. Om du er til det friske, varme eller runde, er der en parfume blandt udvalget til dig.
Selvom æsken i sig selv er rigtig flot ved parfumer fra Ærlig, pakker vi dem også gerne ekstra godt ind i forbindelse med en gave til en, du holder af. Køber du Ærlig parfume sender vi også pakken afsted med fri fragt med levering inden for få hverdage.
Så kan du snart dufte ærligt og godt.